Tømningsordning

Bor du uden for offentlig kloakeret område, vil din bolig typisk have en septik- eller trixtank, alternativt en samletank.

Samletanke indgår ikke i den kommunale tømningsordning.

Sorø

I Sorø området foretages den ordinære tømning i maj md. – juni md. – juli md.

(Den ordinære ruteliste for år 2017 er opdateret).

Dianalund

I Dianalund området foretages den ordinære tømning i aug. md. – sept. md. – oktober md.

(Den ordinære ruteliste er opdateret for år 2017 i juli 2017)

Stenlille

I Stenlille området foretages den ordinære tømning oktober md. – november md.

(Den ordinære ruteliste for år 2017 er opdateret juli 2017)

Spørgsmål om tømning, tidspunkt mv.

Tømning af septik- og trixtank foretages af leverandør FKS Slamson.

Ønsker du nærmere oplysning eller aftaler omkring tømning, tidspunkt m.m. af septik- og trixtank, bedes du rette henvendelse til:

FKS Slamson, Teknikervej 36, 5260 Odense S på tlf. 63 42 10 27.

Kan træffes alle hverdage fra kl. 8.00 til kl. 12.00.

Du kan også selv se, hvornår din tank bliver tømt ved at klikke her. Du skal blot indtaste dit postnr./by og adresse.

Hvis du ønsker at rette/tilføje dit mobilnr. kan du klikke her. Ca 1 uge før din septiktank tømmes, vil du modtage en SMS-varsling. Når din tank er blevet tømt, vil du få tilsendt en kvittering til dit mobilnr.

Udskiftning af dæksler der vejer over 30 kg.

Dækslet må som udgangspunkt ikke veje mere end 30 kg, og skal kunne håndteres efter de til enhver tid gældende krav fra Arbejdstilsynet. Ved anlæg af nye tanke må vægten af tankdæksel ikke overstige 30 kg.

Dette fremgår også af Sorø kommunes ”Regulativ for tømningsordning af bundfældningstanke”.

Der bliver opkrævet et gebyr af Sorø Forsyning for brug af løftegrej, hvis dækslet vejer mere end 30 kilo. I 2017 er gebyret for tungt dæksel 387,50 kr. incl moms.

Sorø kommune udsendte brev i år 2014 til de ejendomme, der var registreret med tungt dæksel over 30kg.

De kan for god ordens skyld kontrollere vægten af Deres dæksel, hvis De er i tvivl. Et betondæksel med en diameter 600 mm og 5 cm tykt vejer 62 kg.

Uhindret adgang

Husk i øvrigt, at der skal være uhindret adgang til bundfældningstanken, dækslet skal være let aftageligt og let at lægge på igen, og eventuelle børnesikringsskruer skal være afmonteret før den varslede tømning.

Hvis De skal ændre afløbsforholdene indenfor nærmere fremtid og derfor ikke vil bekoste en udskiftning af et for tungt dæksel, kan De selv lægge en let men forsvarlig træplade på i stedet for det for tunge dæksel i den pågældende uge hvor den ordinære tømning foregår. Husk at lægge dæksel på igen når bundfældningstanken er tømt. Det er for Deres egen og andres sikkerhed.

Spørgsmål om tømningsordning

Har du spørgsmål om tømningsordningen, kan du rette henvendelse til Sorø Forsyning:

Annelise Dysgaard på tlf. 57 87 08 70 e-mail: adj@soroeforsyning.dk eller

Kurt Hansen på tlf. 57 87 08 50 email: kah@soroeforsyning.dk

Dokumenter

Priser

Priser for tømningsordning hos Sorø Forsyning

Regulativ

Regulativ for tømning af bundfældingstanke